Kollektion: Udendørs

800 produkter

Udendørsbelysning

Et hvert hus har brug for lys både indvendigt og udvendigt. Vi siger ‘brug for’, fordi det kan gøre hele forskellen at også prioritere den rigtige belysning udendørs. Det udvendige lys gør det nemlig nemmere for dig, og dine gæster, at orientere sig når mørket falder på.

Derudover vil udendørsbelysning også hjælpe til at fremhæve og give dine udendørsarealer og dit hus et nyt udtryk, samt skabe en hyggelig atmosfære.

Lys over hoveddøren

Lamper og LED spots ved hoveddøren, gør det nemt for dig og dine gæster at finde den rigtige dør, at gå ind af. Derudover er god belysning ved din hoveddør også godt, når du skal have nøgler frem.

Har du en udendørs-sensor på disse lamper, vil en sådan sensor også være med til at signalere når en person nærmer sig hoveddøren. Hvilket vil øge sikkerheden og trygheden i dit hjem.

Derfor kan en løsning med belysning styret af sensorer være med til at vise vej, men også skabe sikkerhed, når du fx ikke er hjemme, for så ved naboerne hvornår der går nogen rundt ved din hoveddør.

Synligt husnummer

Oplysning af dit husnummer er praktisk, hvis du får gæster efter mørkets frembrud eller tidligt om morgenen. Her kan en energibesparende lyskilde være en rigtig god idé, hvilket også vil give plads i budgettet til andre herligheder.

Oplysning af gangarealer

Gangarealer til og fra vigtige steder omkring dit hus er en nødvendighed, hvis du skal ud i haven eller finde vej til den nærmeste dør. Denne slags belysning er ligeledes god at have på trapper, fliseindgang og stier, så du kan komme sikkert rundt.

Denne belysning har en høj grad af praktisk funktion, hvis du fx. skal ud om aftenen med skrald, eller ud i garagen/skuret. Udover den praktiske funktion er, der også en æstetisk funktion du ikke må glemme. For med den rigtige belysning kan den give dine gangarealer en hyggelig og behagelig atmosfære.

Brug terrassen længere

Terrassen er det tætteste mange kommer på en hyggelig udendørsstue, hvor du kan nyde de lyse sommerafteners sidste lune timer. Ved at have den rigtige udendørs, kan du få endnu mere ud af dette vidunderlige sted.

Den rigtige belysning giver dig ekstra råderum over din terrasse, efter solen er gået ned, hvilket betyder at I ikke behøver forlade denne, før aftenen er overstået.

Effektlys i haven

Effektlys i haven kan give det ekstra, du behøver, for også at nyde haven i fulde drag, efter mørkets frembrud. Så efter en lang dag i haven, kan du stadig nyde denne, mens du laver mad, sidder i stuen eller nyder en sidste stund inden sengetid.

Råd til valg af belysning

Vi oplever ofte at vores kunder foretrækker den ‘sikrer’ løsning, som ikke altid er den bedste, hverken økonomisk eller æstetisk desværre. Derfor råder vi ofte til at undgå ‘den traditionelle tankegang’, når der skal vælges udendørsbelysning.

Den ‘sikre løsning’ indbefatter nemlig i langt de fleste tilfælde, at du vælger lamper efter, hvad du plejer og er vant til at sætte op, og det begrænser dine muligheder, for at få den bedste løsning.

En anden lille ting som du måske heller ikke har taget med i dine overvejelser, til dine nye lamper, er den eksisterende lampe over hoveddøren, du ved, den der var der, da du købte huset. Denne lampe kan du ofte med fordel også skifte.


Helt konkret skal din udendørs belysning opfylde følgende funktioner:

• Det skal bruges til orientering.

• Det skal bruges til sikkerhed.

• Det skal skabe ‘rum’ og en rolig og hyggelig atmosfære.

Du skal derfor vælge dine lamper efter, hvilken funktion den specifikke lampe skal have og hvordan den fungerer i samspil med andre. Derfor er det ikke kun udseendet og designet du skal gå efter.

Det er også vigtigt, at du har valget af pære (lyskilde) med i dine overvejelser, når du skal finde den rigtige belysning. Vi oplever ofte, at det ikke er nødvendigt med en lyskilde, hvor farvegengivelsen ligger på højde med dagslys (en Ra-værdi tæt på 100), eller hvor temperaturen på farven har en bestemt tone.

Tag nu fx. hvis du vil skabe en hyggelig stemningsfyldt atmosfære på terrassen, efter mørkedets frembrud, vil det være oplagt, hvis du valgte en lyskilde, som gengiver et varmt lys, frem for et koldt.

Når du skal vælge lyskilde er glødepærer, halogenspots eller LED-belysning det bedste.

Sparepærer tænder nemlig langsommere, når det er koldt i vejret og temperaturerne er lave. De er derfor ikke så velegnet til at have udenfor.

Lyskildens styrker og type, skal du også tænke over. Det er nemlig vigtigt at vælge den, der er bedst til formålet. Fx. er svag belysning god til vejvisning og orientering, medens kraftigere belysning er velegnet til oplysning af hoveddør.

Når du sætter udendørsbelysning op, er det mest praktisk at strømmen til disse, kommer fra udendørs installationer. Fx. er det meget lidt hensigtsmæssigt at trække ledninger gennem åbninger i døre eller vinduer, hvilket også øger risikoen for kortslutning og ødelagte ledning.

Generelt anbefaler vi, at du får en uddannet fagmand til at opsætte lamper og andet belysning udenfor. Så er du også helt sikker på, at du overholder gældende lovgivning.

LED-lamper med solpanel og genopladelige batterier, kan du dog næsten altid selv opsætte, uden hjælp fra en fagmand. Hvilket bunder i, at belysningen ikke kræver strøm fra en stikkontakt. Denne form for lamper, kommer dog ofte til kort, når vi når over i efteråret og vinteren, for her skinner solen væsentligt mindre.

Find den rigtige lampetype

Med et sortiment på over 1 mio. lamper, ved vi at valget af lamper, ikke altid er lige til. Du skal derfor være opmærksom på at lamper ‘spreder’ lyset forskelligt.

Med den rigtige belysningsløsning vil udendørsarealer på din grund nemlig sagtens kunne deles op i forskellige ‘rum’, ved at fremhæve de dele, der har størst praktisk eller æstetisk betydning.

Overordnet set er der fire forskellige måder lamper typisk oplyser på.

Diffust lys - er lys, der kommer fra mange forskellige retninger. Diffust lys er generelt godt til belysning i gårdrum, haverum eller ved indgangspartier. Lampetyper der her kan være en fordel at vælge er, lamper til mure og lamper med klar eller mat skærm.

Rettet koncentreret lys - er lys, der lyser op som en laserstråle. Det er derfor godt ved skur, garage eller hoveddør, og husnummer, postkasse eller navneskilt. Lampetyper der typisk har rettet koncentreret lys er; spots, lamper til mur med massiv skærm.

Opadrettet lys - er lys, der kun lyser opad. Denne form for lys er god som supplerende belysning eller effektbelysning. Her skal gå efter lamper til mur, up-lights og sports, for at få den optimale effekt.

Nedadrettet lys - er lys som bruges som markeringslys ved fx. havegang eller orientering ved trapper og stier. Her er lamper til mur eller lavt placerede lamper, de bedste til at give nedadrettet lys.


Få professionel vejledning gratis

Vi ved vores sortiment er stort, med mange valg og sammensætningsmuligheder, så ønsker du en helstøbt løsning, kan vi vejlede dig korrekt og professionelt.

Sammen finder vi frem til den designserie, der matcher dit hjem og/eller soveværelse. I visse tilfælde kan et mix af forskellige designserier også være en fordel, både i forhold til budget, men også i forhold til indretning.

Således får du en helstøbt løsning hvor både bord-, gulv-, væg- og loftslamper matcher din indretning.

Det eneste du skal gøre er, at ringe på 61652882 eller skrive en mail til lamper4U@outlook.dk.